Loven kræver at du har modtaget undervisning af en godkendt kørelærer som førstegangserhverver.
Lektionsplanen skal udfærdiges i to eksemplarer. Det ene eksemplar skal udleveres til eleven. Kørelærerens eksemplar skal være til stede i såvel teoriundervisningen som i den praktiske køreundervisning. Kørelærerens eksemplar skal endvidere medbringes ved teoriprøven og den praktiske prøve.
Køreundervisningen til denne kategori skal ifølge undervisningsplanen mindst omfatte:
29 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og 24 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) heraf
4 lektioner på lukket manøvrebane
4 lektioner på køreteknisk anlæg
Undervisningen skal strække sig over mindst 14 undervisningsdage.
OBS! Det er alene deltagerens individuelle forhold og formåen, der er afgørende for, hvor mange lektioner – udover det anførte mindste lektionsantal – deltageren skal have, inden den praktiske prøve kan aflægges.